Log ind   |  
Kort information Minimer


Rent vand pumpe

Væggerløse Vandværk forsyner området omkring Væggerløse med rent drikkevand i de mængder, der er behov for.
Forsyningsområdet kan ses på siden: Vandværket.

Vil du vide mere om vandværket, så kan du se en hel del her på denne hjemmeside.

Vi har prøvet at samle det, som vi mener kan have din og andre andelshaveres interesse.

   

 

Væggerløse Vandværk
Information
Information Minimer
Kortfattet information til forbrugerne

Væggerløse Vandværk        SE nr. 51257316
er et andelsselskab med begrænset ansvar jvf. vandværkets regulativ og vedtægter.
Andelsselskabet er stiftet i 1935 af en kreds bestående af 29 landmænd og husejere. Vandværket er gennem årene blevet udviklet og udbygget for at dække de stigende behov, idet antallet af forbrugere konstant er vokset, så der i dag er mere end 935 tilsluttet værket.
Vandværket har fire boringer, og herfra indvindes i alt ca. 90.000 m3  om året. Vandet luftes og renses i åbne sandfiltre på vandværket på Præstestræde i Væggerløse. Herefter sendes det ud til forbrugerne gennem det mere end 45.765 m. lange ledningsnet.

Der tilsættes ingen kemikalier eller andre stoffer til vandet, idet Væggerløse Vandværk har et godt indvindingsopland med bekvemt vand, som ikke indeholder pesticider og som opfylder alle kvalitetskrav.

Vandanalyser  
Kontrol med vandkvaliteten udføres efter Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 871 af 21. sept. 2001.
Der udtages prøver til analyser fra boringer, på vandværket, på ledningsnettet samt hos forbrugere. Antallet af prøver bestemmes af den udpumpede vandmængde. De ligger typisk på op til fem pr år. I 2006 har der været en mindre overskridelse af temperaturparameteren hos en forbruger, hvor vandet var for varmt (2006 var en varm sommer!). Ellers har alle prøver de seneste år været fine.

Drikkvandsanalyser udføres på vandprøver taget hos en forbruger. Normalt tages der prøver hvert halve år.  Rentvandsanalyser udføres på vandprøver taget på vandværket. Normalt tages der prøver hvert halve år.  Råvandsanalyser udføres på vandprøver taget ved boringerne. Normalt tages der prøver hvert 4. år fra hver boring. 
Pesticidanalyser
m.v. udføres som ved råvandsanalyser. 

Vandspild

Vand fra vores vandværk er stadig billigt. Det koster kun 5,25 kr. pr m3 . Men derudover skal der betales skatter og afgifter til staten, og også vandafledningsafgiften til kommunen beregnes ud fra vandforbruget, så den samlede kubikmeterpris løber op i ca. 53 kr. Men af dette beløb får vandværket altså kun kr. 5,25.

Hold øje med forbruget
Det er vigtigt at holde øje med forbruget. Vandmåleren bør aflæses jævnligt, og når den aflæses, så er det en god ide at gøre det på et tidspunkt, hvor der ikke forekommer bevidst forbrug gennem måleren. Så kan du nemlig se, om der sker vandspild ved at kontrollere det lille sorte hjul i måleren. Det skal stå stille, når der ikke er et forbrug.
Og husk, at en dryppende vandhane eller et toilet, hvor vandet løber bare lidt, giver et stort ekstraforbrug på sigt.

Priser fremgår af takstbladet

Ejerskifte meddeles til kassereren. Det kan ske på skemaet her på hjemmesiden eller ved direkte kontakt til kassereren.

Refusionsopgørelse udarbejdes af vandværket mod betaling, jvf. takstbladet.

Personlig information kan fås ved direkte henvendelse til formanden eller kassereren.

Copyright Rambøll Danmark A/S